De fleste børn kan godt lide gode overraskelser. Og hvilket barn vil ikke synes, at en lille hilsen fra mor til frokost, i form af søde eller sjove sedler til madpakken, er en god overraskelse.

Jeg har altid skrevet en lille hilsen på servietten, som jeg kommer i madkassen. Ofte nogle søde ord og af og til en lille vittighed, som altid vækker begejstring. Det er bare ikke altid, jeg kan komme op med en god joke, mens jeg står og smører madpakker. Så jeg er begyndt at skrive dem ned på forhånd. Og jeg deler dem selvfølgelig med dig.

Sjove sedler til madpakken

Jeg har lavet over 50 sjove sedler til madpakken, som du kan downloade herunder. Jeg sender dem til dig på mail og de er lige til at downloade, printe og klippe ud. Så er der hilsner til dine børn i madpakken fra i morgen. Det koster kun din emailadresse!

Udover over 50 vittigheder og jokes, er der også en tom skabelon, som du kan skrive alle dine egne sjove vittigheder på.

Min ældste datter, som nu går i 2. klasse, elsker når der er sjove sedler i madpakken. Og hendes veninder glæder sig mindst lige så meget som hende selv til at høre dagens vittighed. 

Jeg elsker, at det er så nemt bare at snuppe en seddel fra bunken og lægge i madpakken. Så behøver jeg ikke komme op med noget nyt hver morgen. Hvis jeg lige har hørt en god vittighed, som jeg synes hun skal have med, så skriver jeg den på en af de blanke sedler.

Søde og sjove sedler til madpakken

Søde sedler til madpakken

Det er ikke altid kun vittigheder, der kommer i madpakken. Ofte er det søde og motiverende ord, som jeg ved, at hun også sætter pris på. Arkene med søde sedler til madpakken kan du finde under ‘Gratis Goodies’ øverst på siden. Du kan få adgang til den ved at skrive dig op på min emailliste.

Ud over sedler til madpakken, finder du lister, skemaer og oversigter som du frit kan downloade og printe. De er alle lavet for at gøre hverdagen i en travl børnefamilie nemmere for dig og hjælpe dig med at få overblik.

Få dine prints her

Vil du have adgang til Gratis Goodies? Det koster kun din emailadresse.

Sharing is caring! Del på Pinterest