Jeg er stor fan af at lave madplaner, planlægge indkøb og spare på budgettet ved kun at handle en gang om ugen. Jeg er til gengæld ikke fan af supermarkeder. Slet ikke sammen med børn og en rodet indkøbsliste. Hvis du har det ligesom mig, så kan du spare en masse tid med en god varetypeopdelt indkøbsliste.
Har vi ikke alle sammen prøvet at fare frem og tilbage i supermarkedet flere gange, fordi de ting der stå på vores indkøbsliste ikke står i en logisk rækkefølge. Og det gør de selvfølgelig ikke, for vi skriver jo vores lister i den rækkefølge vi kommer i tanke om de ting vi mangler. Ikke i den rækkefølge de står i i supermarkedet.
Jeg har fundet en nemmere måde. Når jeg laver madplaner og indkøbsliste, skriver jeg tingene ind i en varetype-opdelt indkøbsliste. Så er jeg sikker på, at jeg får alt køl ned i vognen, når jeg står i supermarkedets køleafdeling. Og alle mine grønsager, mens jeg står i grøntafdelingen.
Jeg bruger den hver gang jeg handler og det kan du også. Udfyld dit navn og mail nedenfor, så sender jeg den til dig med det samme.
Sådan laver du den bedste indkøbsliste
Hav indkøbslisten et tilgængeligt sted, så du kan notere med det samme, når du kommer i tanke om noget, du skal have handlet ind. Det skal ikke nødvendigvis være et alt for synligt sted, men fx på siden af køleskabet, hvis du har et fritstående, eller på indersiden af en skabslåge.
Få familien til at notere på indkøbslisten, hvis de opdager noget der mangler eller hvis de tager det sidste af et eller andet.
Hav indkøbslisten liggende ved siden af, når du laver madplan til næste uge. Husk også at skrive antal eller størrelse, så du kan huske hvor meget du skal købe.
Få dine prints her
Udfyld dit navn og mail herunder, så sender jeg straks indkøbslisten til dig. Er du allerede skrevet op på min emailliste, kan du hente din bog under 'Gratis Goodies'