100 dages festen i 0. klasse er ofte en stor dag, som bliver markeret på mange skoler.
I år er det lidt anderledes, når børnene slet ikke befinder sig på skolen og egentlig slet ikke har været der i 100 dage, selvom de gerne ville.
Min yngste datter var lidt ked af at gå glip af dagen, for hun kunne huske hvor spændende det havde været for storesøster med 100-dages festen for et par år siden. Så jeg lovede, at vi ville markere dagen herhjemme. Ikke som en 100-dage-i-skole-fest, men som en 100-dage-som-skolebarn-minifest. Vi bliver jo bare os selv. Men derfor kan det jo godt blive hyggeligt.
Vi skal ihvertfald have en fin kage og lave nogle sjove aktiviteter.